Hvide Sande Campings historie

  • 1961

    Blandt de smalleste strækninger på vestkysten, mellem hav og fjord findes Hvide Sande Camping – en campingplads, der har været i familiens eje siden 1961.

    Campingpladsen er grundlagt af Anders Thomas Jensen, også kendt som “Anders Dres”. Han døbte campingpladsen “Beltana Camping” og etablerede den i 1961. I begyndelsen tiltrak campingpladsen primært besøgende, der overnattede i telte. Før “Anders Dres” åbnede campingpladsen, havde han to år tidligere startet en minkfarm. “Anders Dres” fik en bøde i forbindelse med minkfarmen og valgte derfor at gå andre veje.

  • 1967

    I 1967 sendte “Anders Dres” et brev til en af de nuværende ejere, Mogens Frydendahl. Mogens, som på daværende tidspunkt opholdt sig i England, blev bedt om at tage hjem og tage sig af campingpladsen med sin lillebror, Lars Frydendahl. Her overtog Mogens og Lars Frydendahl styringen af Beltana Camping. “Anders Dres” trak sig gradvist tilbage og kom til sidst kun forbi én gang om dagen.

  • 1975

    I 1975 udvidede Frydendahl-familien supermarkedet på havnen, hvilket betød, at Mogens og Lars måtte stoppe hos deres onkel på campingpladsen. Derfor overtog deres fætter, Tom, ledelsen. Tom, som var “Anders Dres’ søn, drev campingpladsen indtil 1988.

  • 1989

    Efter Toms periode på campingpladsen tog Jens og Lars Frydendahls hustruer over. Lise og Jonna Frydendahl trådte til i 1989, og Lars hjalp til på pladsen. Lise og Jonna skiftedes til at drive pladsen – en uge ad gangen. Når de arbejdede på pladsen, boede de i den nuværende ferielejlighed ovenpå. Lise og Jonna drev pladsen fra 1989 til 1999 og Frydendahl familien købte i den periode Beltana Camping af “Anders Dres.”

  • 2002

    I 2002 blev en ny pladschef, Gert Christensen, ansat. Gert drev pladsen i 20 år, indtil han gik på efterløn i 2022. Under Gerts ledelse gennemgik campingpladsen flere ændringer. I 2006 ændrede pladsen navn til Hvide Sande Camping, hvilket stadig gælder i dag. I løbet af Gerts periode blev pladsen gradvist opgraderet og fik det udseende, vi ser i dag. Blandt ændringerne blev der bl.a. introduceret luksushytter på pladsen.

  • 2023

    I vinteren 2023 fik Hvide Sande Camping et nyt bestyrerpar, Nicola og Matthias. Dette tyske ægtepar er flyttet fra det sydlige Tyskland til Hvide Sande for at drive campingpladsen.

Aktiviteter

1
2
3
4
5