Vi tager ansvar for en grønnere fremtid

Hos Hvide Sande Camping ønsker vi at passe på naturen, som omgiver os. Derfor har vi integreret en række bæredygtige tiltag i vores daglige drift for at minimere vores miljøaftryk og sikre, at fremtidige generationer også kan nyde de smukke omgivelser i Hvide Sande.

  • Vandbesparelse: Vi har installeret vandbesparere i vores faciliteter for at reducere vores vandforbrug uden at gå på kompromis med komforten for vores gæster.
  • Grøn energi: Alt den strøm, vi bruger, stammer fra 100% grøn energi. Vi betaler en højere kWh-pris for at støtte bæredygtig energiproduktion.
  • Miljøvenlig rengøring: Vi anvender kun svanemærkede rengøringsmidler, der er skånsomme mod miljøet.
  • Energieffektivitet: Når vores hytter står tomme, sænker vi automatisk varmen for at undgå unødigt energiforbrug.

Og dette er kun begyndelsen. Vi arbejder løbende på at finde nye og bedre måder at drive vores campingplads på, som både kommer miljøet og vores gæster til gode.

Har du ideer eller forslag til, hvordan vi kan blive endnu grønnere? Vi hører gerne fra dig!

1
2
3
4
5